Jeg har været aktiv i erhvervslivet siden 1992, og har primært arbejdet med forskellige aspekter af projektledelse, programledelse, LEAN, optimering, Business Technology Management, Service Management samt IT ledelse, og har derfor stor dokumenteret erfaring indenfor disse områder.
Jeg har stor erfaring med PMO (Project Management Office), programledelse, projektledelse, IT Service Management og Service Excellence. Jeg er meget erfaren indenfor ledelse med primær fokus og dokumenteret succes i forhold til optimering og kvalitetsledelse. Jeg har især stor erfaring i etablering, udvikling og drift af PMO, herunder værdiskabende projektporteføljestyring og prioriteringsmekanismer.
Til daglig er jeg Head of Global PMO i en af europas største IT virksomheder Atea, hvor jeg gennem mere end 16 år har haft forskellige roller indenfor Programledelse, Projektledelse, Service Management, Quality Management, Technology Business Management, Business Relationsship Management m.m.
Jeg har også i en 2-årig periode arbejdet som Senior Management Consultant hos nordens førende Business Technology Management virksomhed Sofigate, hvor jeg primært arbejdede med Service Excellence og PMO hos globale kunder.
Jeg har i perioden 2003-2015 sideløbende deltaget aktivt som frivillig ved Smukfest, og havde mere end 100 topmotiverede medhjælpere som jeg var ansvarlig for. Jeg har i perioden 2016-2022 arbejdet som frivillig optimeringskoordinator ved Nostalgieventet TimeWinder.
Jeg har igennem mange år deltaget i forskelligartede rådgivnings-opgaver, enten som bestyrelsesmedlem, som konsulent eller som interim leder, og jeg har deltaget i bestyrelser og repræsentantskaber i både erhverv og foreninger, herunder tidligere i Dansk Strandsejler Forening, Muskelsvindfonden, TimeWinder og Vandværk i Skanderborg. Har du brug for en stærk profil i din bestyrelse, er du velkommen til at kontakte mig.
Jeg bruger min fritid på hus og have, samt veteranbiler. Jeg kan også godt lide at rejse, og er meget interesseret i kultur generelt.